LLM-klar

Skriv dansk tekst der bliver fundet i Google og citeret af AI

Claude får mine regler, før den skriver. Bagefter bliver teksten renset for AI-kendetegn, sat op så den kan findes i Google og citeres af AI, og gennemgået for påstande der kræver dokumentation.

121 retningslinjer Sprog, SEO-struktur og markedsføringsloven. 25 af dem tjekkes automatisk

Version 1.3.0
Opdateret: 5. september 2026

Sådan ser et tjek ud

Værktøjet markerer det der afslører maskinskrevet dansk, og adskilt fra det de påstande der skal kunne dokumenteres efter markedsføringsloven.

I en verden hvor alt går hurtigt, spiller kvalitet en afgørende rolle. Vores bæredygtige løsning er landets billigste og eksperter anbefaler den.

Desuden er processen robust. Fra kr. 199, kun i dag.

  • Sprog: kliché, lang bindestreg, overgangsordSkær væk, del sætningen op, slet ordet
  • Sprog: overbrugte ord (afgørende, robust)Find almindelige danske ord der siger det samme
  • Jura: "bæredygtige"Generisk miljøudsagn. Skriv konkret og målbart, med forklaringen lige ved siden af
  • Jura: "landets billigste"Superlativ kræver aktuel, uafhængig måling. Dokumentér eller omskriv til en holdning
  • Jura: "eksperter anbefaler"Angiv navn og kilde, eller slet
  • Jura: pris og hastværkSamlet pris inkl. moms. "Kun i dag" skal være sandt
76/100 sprogscore  ·  5 sprogfund, 5 juridiske fund

Hvorfor skal man bruge denne MCP?

Afsnittet her er mine holdninger og mine erfaringer. Det er ikke et løfte om placeringer, og det er ikke en garanti for noget som helst.

Hvad der sker med en dårlig tekst

Nogen søger, finder din side og klikker ind. De første tre afsnit svarer ikke på det de spurgte om. Der står noget om at emnet spiller en afgørende rolle, og at man skal huske at tænke holistisk. Alle afsnit er lige lange.

Så går de tilbage til Google og klikker på det næste resultat. Eller de lukker fanen.

Jeg oplever at flere og flere kan se det med det samme, og at tålmodigheden er blevet kortere. Min forventning er at det bliver værre, i takt med at mængden af maskinskrevet indhold vokser. Det er min vurdering, ikke et tal jeg kan dokumentere.

Hvorfor det ikke kun handler om læseren

Under retssagen mod Google i 2023 forklarede Pandu Nayak, Googles VP of Search, under ed at Navboost er et af de vigtige signaler i rangeringen. Systemet bygger på 13 måneders klikdata. Da Googles interne API-dokumentation lækkede året efter, kunne man se navnene på det systemet arbejder med: goodClicks, badClicks og lastLongestClicks.

Google registrerer altså om nogen klikker ind på din side og bliver, eller om de går tilbage til resultatlisten og vælger en anden. Hvor meget det vejer, ved ingen udefra. Men det er dokumenteret at det bliver målt, og at det bliver brugt.

Hvad en sprogmodel leder efter

Når ChatGPT, Perplexity eller Google AI Overviews skal svare på et spørgsmål, henter de passager, ikke sider. En pointe der er spredt over fire afsnit kan ikke citeres. Et afsnit der giver mening alene kan.

Efter min erfaring leder de efter:

  • Et svar tidligt i teksten, ikke efter en indledning
  • Afsnit der kan løftes ud og stadig give mening uden konteksten omkring
  • Definitioner i formen "X er ...", så begrebet kan kobles til emnet
  • Overskrifter der matcher det spørgsmål brugeren faktisk stillede
  • Navne, tal og datoer den kan tilskrive nogen
  • En afsender den kan nævne, og som bliver bekræftet andre steder

Det er det retningslinjerne er bygget efter. Svar først, overskrifter der står alene, afsenderens rolle skrevet ordret i teksten, egne tal med kilde, og en FAQ til de spørgsmål der ikke fik en overskrift.

Forskellen i praksis

Sådan ser det ud når en model skriver frit, sat op mod hvad reglerne kræver.

 Almindelig AI-tekstMed denne server
Første afsnit Indledning om emnets vigtighed Svaret på spørgsmålet i 2-4 sætninger
Overskrifter "Konklusion", "Afsluttende tanker" Siger hvad afsnittet handler om, kan læses alene
Afsnit Alle på tre sætninger Varieret længde, én pointe i hvert
Ordvalg Sømløs, holistisk, banebrydende Almindelige danske ord
Tegnsætning Lang bindestreg, engelske kommaregler, Webro's Nyt komma, dansk tegnsætning, Webros
Påstande Opfinder "Danmarks bedste" og "98 % tilfredse" Kun det du selv har leveret, markeret med [DOK:]
Jura Ingen kontrol af klima, pris eller sundhed Flager alt der kræver dokumentation
Afslutning Opsummering og et retorisk spørgsmål Slutter på en påstand
Citerbarhed Pointerne spredt ud over teksten Afsnit der kan løftes ud og citeres

Værktøjer

De to værktøjer vælger Claude selv hvornår er relevante. Kommandoen kalder du selv, når du skal have skrevet noget fra bunden.

/ny-tekst

En kommando du kalder selv, med emne og eventuelt tone, længde og dine egne tal. Den lægger reglerne ind, skriver teksten og kører den gennem tjekket indtil den er ren.

hent_skriveregler

Giver Claude reglerne inden den skriver, så teksten bliver rigtig fra start i stedet for at blive rettet bagefter. Kan afgrænses til struktur, sprog, markedsføringsloven, klimaudsagn, fødevareanprisninger eller afleveringsformat.

tjek_dansk_tekst

Kører en færdig tekst gennem regelsættet og returnerer en sprogscore, linjenumre og et forslag pr. fund. Juridiske fund står for sig og trækker ikke i scoren, for de skal dokumenteres, ikke rettes.

Installer

Knappen åbner Claudes dialog med navn og adresse udfyldt. Brugerdefinerede connectors kræver et betalt abonnement.

Tilføj til Claude

Manuelt: Indstillinger, Connectors, Tilføj brugerdefineret connector, og indsæt adressen.

https://mcp.lasse-enggaard.dk/llm-klar

I Claude Code:

claude mcp add --transport http dansk-tekstkvalitet https://mcp.lasse-enggaard.dk/llm-klar

Begge værktøjer er markeret som skrivebeskyttede, så de kan trygt sættes til at køre uden godkendelse hver gang.

Hvad serveren gør

  1. Den ser kun den tekst du sender. Der gemmes ingenting, og der logges ingen tekst.
  2. Der er ingen sprogmodel i tjekket. Det er regler og mønstergenkendelse, så resultatet er det samme hver gang.
  3. Den kalder ingenting udefra. Ingen API'er, ingen tredjeparter, ingen nøgler.
  4. Den opfinder ikke påstande. Priser, superlativer, miljøudsagn, anbefalinger og sundhedspåstande skrives kun hvis du selv har leveret oplysningen. Alt andet i de kategorier bliver markeret som noget der skal slettes.
  5. Reglerne er mine egne. Samlet gennem arbejde med dansk webindhold siden 2015.
  6. De juridiske regler er ikke juridisk rådgivning. De bygger på markedsføringsloven, Forbrugerombudsmandens anbefalinger og anprisningsforordningen, men et regeltjek erstatter ikke en vurdering af den konkrete tekst.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en MCP-server?
En udvidelse til Claude og andre AI-værktøjer. Den giver assistenten adgang til værktøjer den ikke har i forvejen. Her er det et regelsæt for dansk webindhold og et tjek af færdig tekst.
Hvad koster det?
Ingenting. Der er ingen konto, ingen nøgle og ingen begrænsning på antal kald. Du skal have et betalt Claude-abonnement for at kunne tilføje connectors, men det er Anthropics pris, ikke min.
Kan du se de tekster jeg sender?
Nej. Teksten bliver behandlet i det ene kald og forsvinder derefter. Der gemmes ingen tekst, og der logges ingen tekst. Serveren har ingen database.
Bruger den en sprogmodel til at vurdere teksten?
Nej. Tjekket er regler og mønstergenkendelse, så det giver samme svar hver gang og kalder ingenting udefra. Selve skrivningen laver din egen Claude, som du selv betaler for.
Skriver den teksten, eller retter den kun?
Begge dele. Kommandoen /ny-tekst skriver fra bunden efter reglerne og kører resultatet gennem tjekket. Værktøjet tjek_dansk_tekst kan bruges alene på en tekst du allerede har.
Kan den gøre teksten usynlig for en AI-detektor?
Nej, og det er ikke det den forsøger. Detektorer måler statistiske mønstre, ikke klichéer. Målet her er at teksten ikke ligner AI for et menneske, for det er læseren der bestemmer om de bliver på siden.
Virker den i ChatGPT?
Serveren følger MCP-standarden og svarer på almindelig JSON-RPC over HTTP, så den virker i de klienter der understøtter remote MCP. Jeg tester den i Claude, og det er der jeg ved at den fungerer.
Er de juridiske regler juridisk rådgivning?
Nej. De bygger på markedsføringsloven, Forbrugerombudsmandens anbefalinger og anprisningsforordningen, men et regeltjek kan ikke vurdere en konkret tekst. Brug det til at fange det oplagte, ikke som godkendelse.
Hvad hvis jeg er uenig i en regel?
Så skriv til mig. Reglerne er mine holdninger, samlet gennem arbejde med dansk webindhold siden 2015, og flere af dem er kommet til fordi nogen har peget på noget jeg ikke selv havde set.
Hvordan ved jeg om jeg har den nyeste version?
Værktøjerne skriver versionsnummeret i bunden af hvert svar. Sammenlign med nummeret øverst her på siden. Nye regler slår igennem af sig selv, mens nye værktøjer kræver at du fjerner connectoren og tilføjer den igen.

Den bliver ved med at blive bedre

Jeg retter og udvider regelsættet løbende, i takt med at jeg falder over nye mønstre i mit eget arbejde. Nye regler slår igennem med det samme. Kun hvis der kommer nye værktøjer til, skal du fjerne connectoren og tilføje den igen.

Mangler du en regel, er du uenig i en af dem, eller fanger tjekket noget det ikke burde, så skriv til mig. Forslag og ønsker er meget velkomne, og de fleste af reglerne er kommet til, fordi nogen har peget på et problem jeg ikke selv havde set.

Arbejder du med SEO?

SEO-viden er den anden vej rundt. Den lader din AI slå op i mine artikler om SEO, teknisk SEO, AI-synlighed og migrering. De to servere kan bruges sammen.

Portræt af Lasse Enggaard

Skrevet af

SEO-specialist | Medejer af Webro

Lasse Enggaard er SEO-specialist og medejer af Webro. Han hjælper virksomheder med at blive fundet i Google og af AI. Han har arbejdet med søgemaskineoptimering siden 2015 og med AI-synlighed siden 2022.

Mit fokus er AI-synlighed og teknisk SEO. SEO er ikke det samme som for bare 5 år siden, og der er også nye ting igen om 2 år. Derfor bruger jeg tid på egne case studies, og det er også sådan, jeg lærer AI-delen at kende.

Sideløbende udvikler jeg det, jeg selv mangler. Reglerne i denne server er dem, jeg selv bruger på kundetekster.